PARTNERSKAB HOS NORTH
Vil du have dit advokatkontor på Strøget?
Uanset hvad, er vi interesseret i at tilbyde dig faciliteringen af din forretning.
North Advokater er et yngre kontor i rivende udvikling med strategiske ambitioner om at vokse – centralt beliggende i København K, Amagertorv.
Vi er et engageret team, der inden for vore respektive arbejdsområder lægger vægt på højeste faglighed, men med en uformel arbejdskultur. Vores kernerådgivning og vigtigste klienter er i segmentet fast ejendom, corporate & commercial law, skat, familieret og tvister. Hovedvægten ligger på rådgivning, men vi fører også rets- og voldgiftssager.
North Advokaters klienter er typisk små og mellemstore ofte ejerledede virksomheder, der har brug for hurtig, præcis eksekvering med kommerciel forståelse.
Klienttilfredshed, kvalitet og klientens samlede økonomiske nytte af vores indsats er i centrum.
Kompetente råd og uhøjtidelige teams, faglig sparring og berettigelsen i markedet og for vores klienter er i højsædet.
Vi er interesseret i at have en samtale med dig som ejer af din advokatvirksomhed – eller med dig som advokat, hvis du står på nippet til at gå selvstændigt, og du har brug for et sted at drive din advokatforretning og for at få facilitering af de ressourcer, der skal til for, at du kan bruge tid på din forretning. Hvis du er den rette kandidat, er ambitionen et langvarigt samarbejde, og at du kan tilknyttes North, som partner eller i en lidt mere selvstændig position med vægt på din egen sagsportefølje.
Om dig og din advokatvirksomhed
I det rette grundlag for samarbejde er det vigtigt, at du eller din advokatvirksomhed
- har erfaring bredt og dybt inden for dine specialer, men også generelt med erhvervslivets forhold,
- trives med at arbejde i et fagligt stærkt team inden for dine kerneområder og med dine centrale klienter – men du holder også af og trives med et uformelt miljø, hvor det sociale er vigtigt for at bidrage til din performance,
- kan holde flere bolde i luften samtidig, er stærk i kommunikationen – særligt på skrift, men det er også helt afgørende, at du kan håndtere klientmødet og forhandlingssituationen, og du kan stå stærkt i markedet og for dine klienter,
- du arbejder grundigt og struktureret både med sagerne men også med din forretning, og du er samtidig udadvendt og handlingsorienteret, og
- har lyst til at deltage i den videre udvikling af din forretning og indtræde i det bredere stærkere team med fællesmarkedsføringen i teamet af North Advokater. Vi vil repræsentere samlet specialistviden inden for et stort antal juridiske discipliner. Det giver også dig bredere faglig styrke og slagkraft over for dine klienter og i omverden. Få efter nærmere aftale din IT-infrastruktur, grafisk identitet, kontorfacilitet og mødelokale på plads, så det bidrager til din fortsatte håndtering af klienter og sager uanset antal, størrelse og kompleksitet.
I åbne og lyse kontorlokaler på 3. sal med direkte udsigt til Amagertorv, udlejes skriveborde og lukkede kontorer med hæve-/sænkebord, reol, kontorstole, fælles printer, kopimaskine, internet, kaffe, tekøkken og fælles frokoststue.
For at høre mere kontakt da Morten Arup Neergaard på man@northadvokater.dkeller Søren Holmblad sho@northadvokater.dk.